7 maj 2018. Læsetid: 5 min.
Et Google AdWords script er et af de bedste redskaber til at optimere din virksomheds online markedsføring på. Det kan gøres ved for eksempel at automatisere de opgaver som du ofte gentager og ved at udnytte ekstern data såsom vejret. Et AdWords script giver mulighed for nemmere at styre din AdWords konto og kan hjælpe med at udføre de daglige aktiviteter på din eller dine kunders konti. Scripts kan være ekstra gode hvis man administrerer store eller mange AdWords konti, da de kan oprette, redigere eller fjerne elementer, hvilket vil spare dig meget tid.
Vi giver her 5 bud på hvordan din eller dine kunders virksomhed vil kunne få gavn af et Adwords script. I Kodido står vi altid klar til at hjælpe jer med at komme i gang med Google AdWords scripts.
Hvis din konto pludselig opfører sig anderledes end forventet, vil et script automatisk kunne give dig besked på e-mail. Det vil give dig en mulighed for hurtigt at reagere og justere din konto. Scriptet vil sammenligne dagens data med historiske statistikker for den pågældende dag. For eksempel vil data på en torsdag blive sammenlignet med data fra X antal torsdage tilbage. Antallet af dage der vil blive sammenlignet med, afhænger af hvor ny og hvor stabil annoncen er. Denne løsning kræver at man har data på en eksisterende kampagne på Google AdWords.
Hvis din virksomhed sælger produkter eller services som ofte ændrer sig eller hvis nye kommer til, vil et script gøre hverdagen meget nemmere for dig. Hvis du eksempelvis sælger tøj på nettet og ofte får nye varer hjem, kan scriptet automatisk oprette en annonce for denne nye vare. Hvis du derimod får udsolgt eller en vare udgår, kan scriptet også sætte din annonce på pause så du ikke længere reklamerer for produkter du ikke har på lager.
AdWords scripts kan både oprette / ændre / slette eller pause annoncer på baggrund af data fra dine systemer og databaser. Ved hjælp af din data kan scriptet autogenerere overskrifter, tekster og links i annoncer. Er nogle af dine produkter målrettet bestemte områder kan scriptet også tage højde for geografiske data, så din annonce kun er aktiv inden for et prædefineret område.
Standard Google annonceplanlægning tillader kun 6 budgivninger på én dag, hvilket ikke altid kan være tilstrækkeligt hvis din virksomhed er meget datadrevet. Med et script kan din virksomhed justere jeres bud 24 gange om dagen, via Google spreadsheet. Dette script kan altså være 4 gange så effektivt som standarden, hvilket betyder at din virksomhed kan byde mere aggressivt på optimale tidspunkter og optimere effektiviteten af jeres konti.
Følgende tabel viser hvordan bud kan opstilles i Google Sheets. Et bud på 0% laver ingen ændring på dit bud, hvorimod et bud på -100% eller en blank celle vil stoppe dit bud. Et bud på henholdsvis 50% eller -50% vil hæve eller mindske dit bud med 50%.
Det danske vejr kan til tider være meget utilregneligt. Det kan give store udfordringer for virksomheder med bestemte produkter og tjenester, hvor efterspørgslen afhænger af vejret. For eksempel, er flere mennesker tilbøjelige til at søge informationer omkring taxi når der er regn og slud. Et taxaselskab ønsker derfor højst sandsynligt at hæve deres bud når det begynder at regne, hvilket dog kræver manuelt arbejde. Med et AdWords script er det muligt at hente vejrinformationer løbende og automatisk justere bud på blot få minutter. Teknisk set kan din AdWords konto følge vejret og hæve buddet i de områder, hvor regnen bevæger sig hen.
Hvis din virksomhed derimod sælger solcreme, som højst sandsynligt sælges mest når solen skinner, kan et script sænke eller pause dine annoncer, hvis det begynder at regne eller bliver overskyet.
Hvis din virksomhed kører med et tidsbegrænset tilbud, kan et script beregne hvor mange dage og timer tilbuddet er gældende. Det giver din virksomhed mulighed for at vise annoncer, som er 100% opdaterede og eksempelvis vise, at et bestemt tilbud starter eller slutter om præcis 2 dage og 4 timer som vist på nedenstående billede.
Hvis din virksomhed løbende har mange tilbud kørende, kan scriptet integreres med Google Kalender. Scriptet læser automatisk listen af tilbud fra kalenderen og opretter derefter en annonce på baggrund af denne data.
Har du nogle spørgsmål så skriv meget gerne til hello@kodido.com eller giv os et ring på telefon
+45 23 24 80 75.
Kilder og inspiration